Foto: Peter Lassen, Colliers International og Teknik- & Miljøborgmester Morten Kabell underskriver partnerskabsaftalen.

Energispring handler om reduktion af energiforbrug, men der er meget mere på spil, siger Peter Lassen, direktør og partner hos Colliers International med en særlig interesse i byudvikling og bæredygtighed.

Det her – og det er sagt med al respekt – handler ikke kun om energirigtige bygninger, vi er ude i en større sags tjeneste,” siger Peter Lassen.

Vi har alle sammen et ansvar for at passe på kloden, men vi i ejendomsbranchen kan samtidig blive meget bedre til at deltage i debatten og fremme tværfagligt samarbejde. Colliers har et godt udgangspunkt, fordi vi som mæglere opererer i krydsfeltet mellem alle involverede parter og dermed er i kontakt med rigtig mange forskellige interessenter,” siger han.

Colliers går aktivt ind i samarbejdet om Energispring, fordi virksomheden længe har arbejdet for på at gøre en samfundsmæssig forskel ved at involvere sig i andet end den snævre formidlingsopgave. Et godt eksempel er Colliers Award, der er kreative byudviklingskonkurrencer for studerende.  

Lige nu er konjunkturerne gunstige, urbaniseringen er tiltagende og det betyder, at der bliver bygget og konverteret rigtig meget. ”Det er NU vi kan gøre en kæmpe forskel, så vores byer bliver mere bæredygtige og endnu bedre at bo i - det fordrer en tæt dialog og samarbejde i, men også udover ejendomsbranchen”, siger Peter Lassen, der var en af talerne ved Energispring partnerskabsaftalens indgåelse primo juli.

Yderligere information

COO & Partner, Colliers International, Peter Lassen, M: +45 20 45 30 53

Partnere i Energispring

Følgende er de første, der underskrev partnerskabsaftalen med Københavns Kommune:

  • Københavns Ejendomme og Indkøb
  • Karberghus
  • Arup og Hvidt
  • Corpus Development
  • KLP Ejendomme
  • DEAS
  • Danica Pension og administratorerne: DATEA og ABERDEEN
  • PKA
  • Steen og Strøm Danmark
  • Vest Administration
  • By & Havn
  • CPH Containers
  • Colliers International
  • Bygherreforeningen
  • Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
  • Lejernes LO i Hovedstaden
  • Grundejernes investeringsfond
  • HOFOR