Ejendommen er opført i 1895 og er flot vedligeholdt med mange fine og originale detaljer. Ejendommen er i 6 etager inkl. kælder og tagterrasse med en formidabel udsigt. I underetagen er der 2 erhvervslejemål og det samlede udlejningsareal er på ca. 2.400 m2.


”Det er få gange i karrieren man får sådan en ejendom til salg, den er virkelig i særklasse,” udtaler direktør Claus Sondrup, der har været mægler på sagen, og uddyber:
 

”Ejendommen er virkelig smuk og vidner om en svunden tid, hvor der ikke blev sparet på hverken materialer eller akitektoniske detaljer”.


Ejendommen var meget efterspurgt og flere købere gik forgæves, hvorfor den også blev handlet til den udbudte pris på 56 mio. kroner. Køber overtog samtidig selskabet.