Det går op og ned i alle brancher, således også i ejendomsbranchen, der nu for alvor er kommet sig efter en økonomisk nedtur i kølvandet på finanskrisen. Den gunstige markedsudvikling betyder imidlertid ikke, at væksten er kommet af sig selv.

Vi har arbejdet benhårdt for at opnå det fine resultat. Vi høster i år frugterne af en målrettet indsats, hvor vi gennem de seneste år har forfulgt en klar vækststrategi og har fået sat et hold, der for alvor har formået at føre strategien ud i livet,” siger Jeppe Schønfeld, CEO hos Colliers International.

CEO maner til besindighed

Til trods for de gode resultater maner CEO Jeppe Schønfeld til besindighed:

”Vi er meget tilfredse med årets resultat, men med den fremgang, der er i markedet havde det også været skuffende, hvis det ikke var gået godt” siger Jeppe Schønfeld og fortsætter:

”Vi oplever en stærkt stigende efterspørgsel særligt på investeringsejendomme. Da vi ikke er en produktionsvirksomhed, der bare kan producere løs for at imødekomme efterspørgslen, så har vi en særlig udfordring i at skaffe ejendomme nok, ikke mindst fordi de gunstige markedsforhold har medført intensiveret konkurrence,” siger Jeppe Schønfeld.

Fremgang i hele landet

Colliers International er med kontorer i Odense, Vejle, Aarhus, Ålborg og København landsdækkende og der har været fremgang over hele linjen.

Vores kunder belønner, at vi har kendskab til hele det danske ejendomsmarked, og at vores mæglere i afdelingerne arbejder sammen på kryds og tværs” udtaler Jeppe Schønfeld.

Det er en ubetinget fordel for kunderne, at mæglerne hos Colliers ikke kun har blik for deres eget geografiske område. De har kendskab til hele markedet, så vores kunder bliver præsenteret for det mest attraktive tilbud, uanset i hvilken afdeling, de henvender sig” siger Jeppe Schønfeld.

Yderligere information

CEO, Colliers International, Jeppe Schønfeld, M: +45 4026 3427

Fakta om Colliers International

Colliers International er en 100 % dansk, privatejet erhvervsmæglervirksomhed med hovedkontor i København og afdelinger i Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle. Virksomheden har godt 100 medarbejdere. Virksomheden har en strategisk alliance med Colliers International Group Inc. (NASDAQ: CIGI; TSX), der er en af verdens største erhvervsmæglervirksomheder.

CEO Jeppe Schønfeld tiltrådte for 3 år siden på et tidspunkt, hvor Colliers International havde været helt nede at vende, og der var brug for nye kræfter for at komme ovenpå. Med en baggrund fra Deloitte kom Jeppe Schønfeld med et andet syn på tingene og bragte nye kompetencer og energi til firmaet. Dette, i kombination med en medarbejderstab bestående af et mix af erfarne folk og nye talenter, har ført til Colliers Internationals vækst, en vækst der ser ud til at fortsætte i 2016. Jeppe Schønfeld udgør sammen med COO Peter Lassen virksomhedens direktion. Bestyrelsesformand er Hans Vestergaard.

Colliers i Danmark er ejet og ledet af 7 partnere, det er foruden CEO Jeppe Schønfeld og COO Peter Lassen (begge København) direktørerne i de enkelte afdelinger:

Aarhus – Johan Gottschalk og Jan Nickelsen

Vejle – René Neesgaard

Aalborg – Claus Sondrup

Odense – Martin Pedersen