På ganske kort tid har Colliers International formidlet salget af investeringsejendommen på hjørnet ved Vingårdsstræde og Bremerholm centralt i København. Ejendommen, der indeholder både butiks- og kontorlejemål, blev solgt til en investor gennem diskret salg. Hovedlejer i ejendommen er Kirkens Korshærs Ungdomscenter.  

Colliers International oplever generelt stor interesse for investeringsejendomme, herunder også boligudlejningsejendomme i de større byer landet over.

”Den store interesse er blandt andet et resultat af den fortsat lave rente samt et stort indlånsoverskud, der henstår uforrentet i bankerne,” siger erhvervsejendomsmægler Jan Høgh fra Colliers International i Aalborg, der formidlede salget af ejendommen.