Det nyerhvervede lejemål skal tjene som lager- og distributionsformål for virksomhedens kunder, som tilbydes ydelser i forbindelse med luft- og søfragt samt transportforsikring.

Lejemålet er en del af den markante ejendom beliggende på Edisonvej 5, hvor Leman i en årrække var lejer. Ejendommen er ejet af ejendoms- og investeringsselskabet M7 og består af i alt 1000 kvadratmeter kontorlokaler samt 5500 kvadratmeter lager, hvoraf Searunner A/S lejer cirka 3.500 kvadratmeter lager og cirka 450 kvadratmeter kontor.

”Udlejningen understreger den positive tendens, der er i det nuværende marked med øget efterspørgsel efter velbeliggende lagerfaciliteter,” udtaler Hans Holmann fra Colliers International i Vejle og pointerer, at sagen blot er den seneste inden for segmentet.

Searunner A/S er et datterselskab til Atlantic Forwarding Group, et familieejet speditionsselskab med hovesæde i Schweiz oprettet i 1979. Searunner A/S har i forvejen cirka 2.000 kvadratmeter lager til rådighed på Niels Finsensvej i Vejle.