Lige nu er det sværere end nogensinde at finde gode nye store kontorer i mange Europas største byer, hvilket kan begrænse mulighederne for virksomhedernes ekspansionsplaner. Det konkluderes i en ny rapport fra Colliers International i Europa: 5,000 sqm Report, som kortlægger tilgængeligheden for kontorer i 22 centrale markeder i Europa. De største fald har fundet sted i Moskva, centrale London, Berlin, Frankfurt, Madrid og Lissabon.

CEO Jeppe Schønfeld, Colliers International i Danmark siger: ”Nogle virksomheder oplever at gå glip af deres favoritlokaler fordi de har for lange beslutningsprocesser, og der er færre muligheder at vælge imellem i mange af de store europæiske byer – særligt når det gælder centrale beliggenheder. Der er igen vækst i den europæiske økonomi efter nogle års tilbagegang og stagnation og vi forventer derfor, at nogle af de store virksomheder øger antallet af ansatte og binder sig til yderligere kontorlejemål i 2015 – særligt i byer som London, de store tyske byer, Stockholm, Warszawa og Budapest. Vi forventer imidlertid også, at ældre bygninger som ikke opfylder virksomhedernes ønsker vil blive overflødige og istandsat eller ombygget til fx boliger eller hoteller.”

Læs mere i 5,000 sqm Report udgivet af Colliers International i Europa.