Kasper H. Alexandersen, som er i gang med at færdiggøre sin uddannelse som ejendomsmægler, er ansat som mæglertrainee og startede pr. 1. august 2014.

Tue Højvang Hattens er ansat pr. 1. september 2014 som ejendomsmægler. Han har igennem de senere år via projektsalg hos ”Et Godt Hjem” og bygnings- og projektchef hos ”Trekantens Ejendomsselskab” – et selskab under Middelfart Sparekasse – oparbejdet et bredt netværk og erfaring med ejendomme i hele Trekantområdet, men særligt i Fredericia og Kolding. Både Kasper og Tue er/bliver bosat i Fredericia.

Direktør René Neesgaard fortæller:

”Vi ansætter, fordi vi har travlt, og fordi vi fortsat gerne vil yde god service til vores kunder. Desuden er det vigtigt for os, at Colliers er en stor markedsplads med de fleste kontakter til lejere, udlejere, købere, sælgere og rådgivere – det er bl.a. det, der giver vores kunder merværdi.”

René Neesgaard fortsætter: ”Det er dejligt, at markedet er på vej op og giver anledning til travlhed og udvidelse. Vi glæder os til samarbejdet med Kasper og Tue.”