Pakhuset er beliggende på Østre Havn, som over de næste år fortsat bliver udviklet og omdannet til eksklusivt maritimt byområde. I området opføres byens mest markante kontorejendom, Aalborgs mest eksklusive ejerlejligheder, ungdomsboliger, parkeringshus og detailbutikker m.v. Pakhuset ligger op til det nye Musikkens Hus, Nordkraft, havnepromenaden og samtidig tæt på midtbyen.

”Det er ikke så mærkeligt, at interessen for kontorerne har været stor, for der er gode tilkørselsforhold samt fine parkeringsmuligheder, og lokalerne er virkelig flotte, og beliggenheden er også helt i top”, siger erhvervsejendomsmægler Nils Gadensgaard fra Colliers i Aalborg. Han fortsætter: ”Endnu er der knap 1.000 kvadratmeter tilbage, men her er vi langt i processen med to mulige lejere, så vi håber snart at kunne melde alt udlejet”.