Ejendommen er på ca. 1.500 kvadratmeter, som er fordelt på 20 lejemål, og ejendommen blev solgt til udbudsprisen.

”Det har været en fornøjelse at sælge denne meget regulære ejendom med udviklingsmuligheder. Køber er et privat ejendomsselskab, som allerede ejer en række boligejendomme i Aalborg, mens sælger er en pensionskasse.” siger Claus Sondrup, direktør i Colliers i Aalborg, som har formidlet salget af ejendommen.

Han fortsætter: ”I 2014 har vi indtil videre formidlet salget af seks attraktive boligejendomme i Aalborg midtby, og vi ligger for øjeblikket i due diligence med yderligere to. Boligejendomme i Aalborg er ekstremt interessante for investorer i øjeblikket, blandt andet på grund af befolkningsvæksten i byen og på grund af den lave rente og finansieringsmulighederne.”