Som en fortsættelse af denne positive udvikling har Colliers International Danmark A/S senest i København ansat cand. polit. Jesper R. Stokholm til at styrke vores aktiviteter inden for Corporate Finance, særligt med fokus på København og Aarhus. Jesper R. Stokholm har mangeårig erfaring inden for den finansielle sektor både som investor, analytiker og rådgiver og har demonstreret evnen til at finde og gennemføre skræddersyede løsninger til både internationale og danske kunder.

Jesper R. Stokholm er 60 år og er ansat med reference til adm. direktør Jeppe Schønfeld. De primære opgaver bliver at styrke udviklingen af Colliers International Danmark A/S’ aktiviteter inden for større, mere komplekse og strukturerede ejendomstransaktioner, produkter og virksomhedshandler. Derudover vil Jesper R. Stokholm bl.a. arbejde med rådgivning om de optimale valg, herunder porteføljesammensætning, risikoprofil, kapitalfremskaffelse, børsoperationer og processtyring.

Jesper R. Stokholm har gennem sin lange karriere i den finansielle sektor opbygget en stor erfaring, udtænkt strategier og produkter og gennemført køb, salg og integration af virksomheder, børsoperationer samt handlet med og investeret i ejendomme.

Jesper R. Stokholms baggrund inkluderer bl.a.:

  • Koncerndirektør i Alm Brand som 30-årig
  • Opstart af Catella Corporate Finance i Danmark
  • Rådgiver for Ole Vagner, bl.a. i forbindelse med Keops køb og finansiering af SAS’ hovedsæde
  • Rådgiver for Sparinvest Property Investors
  • Generel rådgivning om investering og lejerforhold på transaktioner og rådgivningsopgaver, som typisk har været fra 80 mio. kr. og opefter.
  • Selvstændig ejendomsudvikler

Jesper R. Stokholm er uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet og har en lederuddannelse fra INSEAD, Fontainbleau.

Jesper R. Stokholm udtaler:

”Jeg ser frem til de varierende og spændende muligheder, Corporate Finance i Colliers International Danmark A/S altid vil stå overfor, og ikke mindst til at samarbejde med mine nye kolleger omkring spændende investerings- og udlejningssager. Det er herligt, at det nu igen går fremad, og at der er behov for mine lidt specielle evner og erfaringer.”

Jeppe Schønfeld udtaler:

”Vi forventer et hjemmemarked, særligt i København og Aarhus, som vil opleve en accelererende positiv udvikling. En udvikling, der i stigende grad drives af store kapitalstærke investorer, herunder udenlandske, der kræver stadig mere professionelle analyser, løsninger, rådgivning og proceshåndtering. Vi er derfor rigtig glade for at kunne få en mand af Jespers kaliber ombord, og jeg er sikker på, at såvel medarbejdere som kunder vil få glæde af det fremtidige samarbejde. Ansættelsen af Jesper er blot ét skridt i vores ansættelsesstrategi, og vi er fortsat på udkig efter dygtige investeringsmæglere, udlejningsspecialister og en national vurderingschef til vores kontor i København”.