Klaus Holmstoel, der har fungeret som direktør i 20 år i Vejle, fortsætter som ejendomsmægler i afdelingen og vil dermed udnytte sin betydelige erfaring og netværk.

René Neesgaard (38 år) har været ansat i Colliers siden juni 2005 og har siden 2010 været en del af den nationale ledelse i Colliers International Danmark A/S. Derudover har René Neesgaard erfaring fra tidligere arbejde hos en privat ejendomsmægler og -investor i Esbjerg og har således erfaring med erhvervsejendomme og -lokaler igennem 16 år. René Neesgaard har igennem alle årene ved Colliers skabt gode resultater, både i opgangs- og nedgangstider, erfaringerne herfra vil blive brugt i den fremtidige udvikling af Colliers i Vejle.

Uddannelsesmæssigt er René Neesgaard statsaut. ejendomsmægler og valuar, ligesom han i sommer færdiggjorde en HD i Finansiel Rådgivning. 

"Jeg er sikker på at René Neesgaard vil sikre fortsat dynamik og udvikling af vores velfungerende afdeling i Vejle" udtaler Hans Vestergaard. 

Colliers afdeling i Vejle omfatter i alt 11 personer, heraf 7 ejendomsmæglere og har dermed en stor markedsandel i det område afdelingen dækker, med særlig fokus på Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia og Esbjerg. Derudover sikrer størrelsen at de rette kompetencer er til stede til at løse alle opgaver inden for erhvervsejendomme og -lokaler på bedst mulige vis.

”At være med til at udbygge den stærke position som Colliers i Vejle har, er en spændende udfordring, som jeg glæder mig til at løfte sammen med et stærkt team i Vejle” udtaler René Neesgaard