London, Hong Kong og Singapore har den højeste markedsleje indenfor industri og logistik

Af rapportens konklusioner kan nævnes:

  • Høj efterspørgsel efter moderne, build-to-suit byggeri: Institutionelle investorer har ikke stor interesse for flerbrugerejendomme, men høj efterspørgsel efter moderne lagerejendomme i nærheden af havne og distributionscentre.
  • Lejestigninger for primært beliggende ejendomme i Tyskland: Tilgængeligheden til moderne lagre i Tyskland er begrænset, hvilket har betydet lejestigninger på de primære beliggenheder i de større byer. München har i særdeleshed oplevet vækst blandt bilproducenterne, mens den høje købekraft i regionen har givet detailhandlerne mulighed for ekspansion.
  • Byggeboom i Mexico: Mexico har ligeledes oplevet en svag økonomisk vækst og en svag stigning i tomgang efter at flere industrielle anlæg er blevet fraflyttet. Men 14 industriejendomme er under opførsel, og vil, når de står færdige, tilføje knap 100.000 kvadratmeter lager. Yderlig knap 200.000 kvadratmeter er i planlægningsfasen og forventes at være opført i 2015.
  • Sydamerikansk marked modnes og bevæger sig væk fra byen: Mens São Paulo synes at have stabiliseret sig, absorberede markedet i Bogotá knap 200.000 kvadratmeter lagerplads i andet halvår af 2012, hvilket var 28 procent mere end samme periode i det foregående år. Siden 2008 er industriudviklingen flyttet mod byens udkant, der huser 99 procent af de disponible arealer.
  • Kina oplever fornyelser af lejekontrakter: Langsigtet, øget forbrugerefterspørgsel vil forøge behovet for logistikejendomme af høj kvalitet i hele Asien og Stillehavsområdet. Nogle af de byggeprojekter, som skal tilfredsstille den stigende efterspørgsel er stadig undervejs og mange industrivirksomheder, for eksempel i Hong Kong, har været nødt til at forhandle med deres nuværende udlejere om fornyelse af lejekontrakten.

“Den industrielle aktivitet på markedet har været noget blakket gennem første halvdel af 2013,” siger analysechef Anne Kaag Andersen fra Colliers. “Mens markeder som Hong Kong og Sydney nærmer sig fuld belægning, oplever andre markeder som Seoul ujævn industriel efterspørgsel. Latinamerika og EMEA oplever også en vis ubalance i udbud og efterspørgsel. Mod slutningen af året forventer vi at se øget efterspørgsel efter logistikarealer og en udvikling præget af build-to-suit projekter.”

En fuld version af den 23-siders rapport kan fås ved at klikke her