Handlen af Dalgas Avenue 2 er formidlet af Colliers International Danmark i Aarhus, på vegne af byggeselskabet Mogens de Linde, der hidtil har ejet Ingeniørhøjskolen.

 

VUC Aarhus underviser hvert år omkring 6.000 kursister og dén gruppe er stadigt voksende.

Købet af den gamle ingeniørhøjskole imødekommer dermed VUC Aarhus’ behov for mere plads på en central adresse i byen. Når de flytter ind på adressen i august 2015, vil det samlede areal være på godt 22.500 kvadratmeter, hvor VUC Aarhus kan samle alle aktiviteter.

 

Et lille stykke lokalhistorie

Som en del af finansieringen til erhvervelsen af Dalgas Avenue 2 skulle VUC Aarhus sælge de to nuværende ejendomme i offentligt udbud – en opgave Colliers International Danmark fik overdraget. Ejendommene ligger ligeledes på Frederiksbjerg i det centrale Aarhus på henholdsvis Ingerslevs Boulevard og Bülowsgade.

 

Der er tale om ejendomme af historisk betydning for Aarhus. Ejendommen på Bülowsgade er det tidligere Skt. Joseph hospital, oprindeligt et privat katolsk drevet sygehus, der siden 1986 har været anvendt til undervisningsformål i VUC-regi. Ejendommen på Ingerslevs Boulevard 3 er oprindeligt opført til brug for en folkeskole i 1903 og har således i 110 år været hjemsted for undervisning af byens borgere i forskelligt regi.