Sælger var Pederstrup Beton, som har nedlagt afdelingen i Skive for at flytte deres aktiviteter til én af de andre afdelinger.

”Køber er en lokal entreprenør, som har købt ejendommen i udviklingsøjemed. Det har været en længere proces, da køber skulle have en lejekontrakt på plads med Post Danmark, som flytter fra Skive midtby til denne ejendom i juni 2013. Endvidere arbejder køber med andre muligheder på resten af ejendommen.” siger statsautoriseret ejendomsmægler Brian Toft, fra Colliers International Danmark, som har formidlet ejendommen.

Det er Colliers’ erfaring, at efterspørgslen efter ældre industri- og logistikejendomme er begrænset i nogle områder. Men efterspørgslen er der fra mindre virksomheder som har mulighed for at købe ejendomme til endog meget lave priser, ligesom det for investorer er muligt at opnå høje afkast, med en vis risiko for tomgang efter nogle år. Tilsvarende er det mange steder muligt at omdanne ældre industriområder til alternative anvendelser – fx boliger eller kontor.