En talerrække med navnene Anna Mee Allerslev, Anne Skovbro, Louis Becker og Soulaima Gourani gav power til mødet.  Desuden offentliggjorde Louis Becker vinderen af den konkurrence, som Colliers har udskrevet i forbindelse med salget af folkekirkerne. Vinderne var et team bestående af de to studerende Robert Fournais fra The Royal Danish Academy of Fine Arts og Catrine Zorn fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. I vinderforslaget åbnes kirkerummet mod omgivelserne – med store åbninger i væggene og med fjernelse af beklædningen i loftet - så udtrykket næsten bliver en moderne ruin. Andre visionære forslag omfattede omdannelse til svømmehal og brødudsalg.

Talerækken blev skudt i gang af borgmester for Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, Anna Mee Allerslev, som selv bor på Blågårds Plads. Hendes  passion for København og dens mangfoldighed skinnede tydeligt igennem i hendes tale. Med salget af Blågårds Kirke til en spændende anvendelse, vil man, ifølge Anna Mee Allerslev, kunne opnå et mere positivt syn på Nørrebro og dens beboere

Direktør og partner for arkitektfirmaet Henning Larsen Architects, Louis Becker mente, at Nørrebros mangfoldighed bør afspejles i  den fremtidige anvendelse af kirkerummet. Kirken kan være med til at præge Nørrebros udvikling mod mere  rum og plads, tilgængelighed og flere grønne områder.

Anne Skovbro, direktør for Økonomiforvaltningen, lagde konkrete og præcise tal for Københavns fremtid frem. Over de næste 12 år vil København opleve en befolkningsvækst på 100.000 personer, og København vil i fremtiden være præget af børn, unge og unge forældre. Dette stiller både udfordringer og krav, men i allerhøjeste grad muligheder for Københavnerne. Den stigende befolkning betyder, at København skal være en by i konstant omdannelse og udvikling, den skal tilpasse sig sine beboere og gøre alle lokalområderne indbydende.

Sidste oplægsholder var virksomhedsrådgiver og forfatter Soulaima Gourani, som med fuld kraft skubbede til danskernes vanetænkning og opfordrede til at kæmpe for det umulige for dermed at skabe innovation og vækst. Kirkerummene er unikke og kan være med til at skabe nyt liv.

Eftermiddagen blev rundet af med gospelsang da gospelkoret New Joy afsluttende gå hjem-mødet og spredte en fantastisk stemning i kirken.

Til mødet var en talstærk skare af repræsentanter fra forskellige erhverv mødt op – i særdeleshed var der mange fra ejendoms- og arkitektbranchen. Talernes oplæg gav anledning til både eftertanke og debat mellem gæsterne.