Brøndum-koncernen er en landsdækkende dansk virksomhed, med ca. 350 ansatte, som blandt andet beskæftiger sig med tekniske installationer, stål og ventilation. Firmaet blev grundlagt i 1943 af Axel Brøndum i Viborg, hvor koncernen stadig har hovedkontor.

Det er ståldivisionen i virksomheden, som skal anvende ejendommen – de flytter fra en meget mindre ejendom i Viborg, og får nu meget bedre forhold og muligheder. Ejendommen har en god beliggenhed i Viborg – den er synlig fra såvel Ydre som Indre ringvej.

Brøndum-koncernen skal ikke selv anvende hele ejendommen, en del af arealerne skal derfor udlejes. Det mest specielle ved ejendommen, er at den indeholder et fuldautomatiseret højlager med en loftshøjde på ca. 22 meter på godt 2.000 kvadratmeter.

”Ejendommen blev solgt ved en kort og struktureret salgsproces, hvor potentielle kunder bød ind på ejendommen, der efterfølgende blev solgt til højestbydende. Colliers oplever god efterspørgsel efter velbeliggende og moderne industri- og logistikejendomme. Selvom nogle virksomheder fortsat er forsigtige her i den økonomiske lavkonjunktur, er der altså virksomheder som har succes, og som har brug for nye faciliteter ” siger statsautoriseret ejendomsmægler Brian Toft fra Colliers i Aalborg, som har medvirket ved handlen.