Med A. Enggaard som bygherre udbydes Aalborgs førende kontordomicil, med unik maritim beliggenhed på Østre Havn.  

Østre Havn vil over de næste år blive udviklet og omdannet til eksklusivt maritimt byområde med byens førende kontordomicil, Aalborgs mest eksklusive ejerlejligheder, parkeringshus og detailbutikker til forsyning af området m.v.

Kontordomicilet som får en flot udsigt ud over Limfjorden, ligger direkte op til det nye Musikkens Hus, Nordkraft, havnepromenaden og midtbyen og i hele området etableres der samtidig med opførsel af kontordomicilet nye indfaldsveje ud til Nyhavnsgade. Hele området er trafikalt velplaceret, både i forhold til Motorvej E45 og til de store indfaldsveje samt for offentlig transport og cyklister. 

Bygningskomplekset som er tegnet af FRIIS & MOLTKE opføres i 6 etager + parkeringskælder, kan inddeles i adskillige lejemålskombinationer, både med vandrette og lodrette sammenhænge. Der er således mulighed for lejemål fra ca. 300 m² til ca. 17.000 m². Desuden kan der skabes visuel og funktionel forbindelse mellem etagerne, ligesom der etableres fælles reception, kantine, mødecenter og øvrige fællesfaciliteter. Lejemålene som har gode profileringsmuligheder ud mod Nyhavnsgade, indrettes efter lejers ønsker og alle lejemålene har elevator direkte til parkeringskælderen.

En ejendom der med sin flotte arkitekttoniske fremtoning og lave energiforbrug, kan danne ramme om enhver moderne virksomhed.

”Vi er meget optimistiske med udlejningen både på grund af den generelle efterspørgsel efter lokaler i området og på grund af de gode muligheder for at lejer kan få indflydelse på indretning og materialevalg. Vi glæder os til for alvor at gå i gang med opgaven” siger Statsaut. ejendomsmægler Nils Gadensgaard.