Det er Colliers International Danmark, som har formidlet det nye domicil, som er attraktivt beliggende på Omega i Søften i det nordlige Aarhus. Ejendommen ligger i et nyere erhvervsområde ca. 12 km fra centrum af Aarhus med kort afstand til motorvejen.

 

Skatepro APS får i sit nye domicil et areal på 3.450 m2, hvoraf de 2.500 m2 er lagerareal og resten administration. Ejendommen har tidligere været anvendt til Carlsberg depot, men har stået ledig i nogen tid, dog har der den seneste tid være en positiv interesse omkring ejendommen.

 

”Det har været en fornøjelse at sælge ejendommen til en så dynamisk virksomhed som Skatepro, og der har igennem forløbet været en konstruktiv dialog med såvel sælger som med køber, hvilket har fremmet salgsforløbet bedst muligt. Jeg er sikker på, at Skatepro bliver godt tilfredse med det nye domicil, som giver god mulighed for fortsat udvikling af deres virksomhed ”, siger Hans M. Hansen, statsautoriseret ejendomsmægler hos Colliers i Aarhus, som har stået for salget.