Colliers International Danmark A/S har ansat Dennis Nymann som ny Financial Director med ansvar for økonomi, regnskab og IT. Ansættelsen indebærer det økonomiske ansvar for såvel Colliers International Danmark som for Colliers i Sverige og Finland.

 

Dennis Nymann er 32 år og kommer fra en stilling hos PwC, hvor han var ledende revisor med ansvar for en bred palette af kunder. Dennis Nymann er netop uddannet statsautoriseret revisor.

 

”Vi er allerede meget tilfredse med samarbejdet med Dennis Nymann, som kommer med et nyt friskt pust til vores stabsfunktioner på kontoret i Aarhus, samtidig med, at han har en solid regnskabsfaglig viden”, siger indehaver Hans Vestergaard.