Vi søger en dynamisk erhvervsmægler hos Colliers International Danmark A/S i Vejle med særlig fokus på Kolding.

Vi tilbyder det bedste grundlag for succes i form af backup, netværk og koncepter.

Arbejdet omfatter hele processen inden for vurdering, udlejning og salg af erhvervsejendomme af enhver slags. Du bakkes op af et professionelt team af sekretærer, engagerede mæglerkollegaer i vores 5 danske afdelinger og vores stabsafdeling, og du får alle nødvendige værktøjer der giver dig de bedste arbejdsbetingelser.

Vi er en professionel og dynamisk virksomhed med en stærk markedsposition, som lægger stor vægt på at levere resultater på et fagligt højt niveau.

Vores kunder spænder fra mindre lokale virksomheder og investorer til nationale og internationale selskaber og da vi er uafhængige har vi optimale samarbejdsmuligheder i hele markedet.

Du vil have udgangspunkt fra vores kontor i på havnefronten i Vejle, hvor du vil indgå i et stærkt team-work med dine 10 andre kollegaer.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund der sikrer et kendskab og forståelse for fast ejendom.

Du besidder et højt energiniveau og drive, er kreativt tænkende samt god til at kommunikere, og du besidder de egenskaber, som gør dig i stand til at bevare overblikket, koncentrationen, engagementet og en ubestridelig vedholdenhed.

Du ved, hvad der skal til for at gøre en forskel og skabe succes, er i besiddelse af et godt købmandskab og har et stærkt netværk i Kolding og omegn.

Du er resultatorienteret og kompromisløs, når det gælder kvaliteten i arbejdet, og har samtidigt en frisk og humoristisk tilgang til arbejdet.

Dit udbytte

Du kommer til at indgå i en organisation med et højt ambitionsniveau i et uhøjtideligt miljø, med et tæt samarbejde i det lokale team på kontoret i Vejle og nationalt med de 4 andre kontorer i Colliers.

Dine indtjeningsmuligheder er fast løn kombineret med omsætningsbestemt bonus med stort potentiale.

Hvis du måtte have interesse i flere oplysninger og en uforpligtende snak om mulighederne er du velkommen til at kontakte direktør René Neesgaard på telefon 61 55 18 18 eller e-mail: rn@colliers.dk.

Tiltrædelse efter aftale

Send en kortfattet, skriftlig ansøgning med CV via e-mail rn@colliers.dk eller til:

Colliers International Danmark A/S
Den Hvide Facet 1, 1.sal
7100 Vejle
Att.: Direktør René Neesgaard

Vi indkalder kandidater løbende - så send derfor din ansøgning allerede i dag!

Læs mere om Colliers ansatte her.