Jobbet

Som erhvervsmægler hos Colliers International Danmark A/S er du ansvarlig for hele processen inden for vurdering, udlejning, afståelse og salg af bruger- og investeringsejendomme. Du bakkes op af et professionelt team af sekretærer, engagerede mæglerkollegaer i vores 5 danske afdelinger samt vores kvalitetschef og marketingafdeling, og du tilføres alle nødvendige værktøjer til sikring af optimale arbejdsbetingelser. Vi er en professionel og dynamisk virksomhed med en stærk markedsposition, som lægger stor vægt på at levere resultater på et fagligt højt niveau. Vores kunder er mindre og større virksomheder, private kunder samt ejendomsselskaber, penge- og realkreditinstitutter, institutionelle investorer og offentlige myndigheder.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund såsom statsautoriseret ejendomsmægler, ansat i den finansielle sektor, entreprenør eller har på anden måde kendskab til fast ejendom. Du besidder et højt energiniveau og drive, er kreativt tænkende samt god til at kommunikere, og du besidder de egenskaber, som gør dig i stand til at bevare overblikket, koncentrationen, engagementet og en ubestridelig vedholdenhed. Du ved, hvad der skal til for at gøre en forskel og skabe succes og er i besiddelse af et godt købmandskab. Du er resultatorienteret og kompromisløs, når det gælder kvaliteten i arbejdet. Ud over at du naturligvis skal agere professionelt, dynamisk og troværdigt, skal du være frisk, humoristisk og i stand til at fungere individuelt samt med respekt for teamet.

Dit udbytte

Du kommer til at indgå i en organisation med et højt ambitionsniveau i et uhøjtideligt miljø, og du vil møde dine 40 mæglerkollegaer 3–4 gange om året ved arrangementer samt i individuelle samarbejder i det daglige.

Dine indtjeningsmuligheder er fast løn kombineret med omsætningsbestemt bonus samt pensions- og forsikringsordning. 

Vil du have mere information om jobbet, kontakt Martin Pedersen på telefon 20 45 30 55 eller e-mail: mpe@colliers.dk

Send en kortfattet, skriftlig ansøgning med CV via e-mail mpe@colliers.dk eller til:

Colliers International
Tagtækkervej 8
5230 Odense M
Att.: Martin Pedersen